Som mange andre har jeg det med at bide mig fast, når der er noget, jeg virkelig gerne vil opnå…. Jeg gør mit arbejde, sætter målet, finder skridtene et ad gangen, og så venter jeg. Ikke sådan en afslappet “jeg giver slip og flytter fokus venten” mere sådan en ” snuden klistret mod ruden, trippen rundt og tjekken op om der er sket noget nu, venten”… Og jeg ved godt det ikke er måden at gøre det på. Jeg ved godt, at det med tilliden til, at det vil ske, er en af mine allerstørste udfordringer som energiarbejder… Og på trods af kompetente råd fra både sparringspartnere og åndefæller har jeg ikke fattet, hvordan jeg skulle gøre det. Har ikke forstået overgangen mellem at sætte mål og give slip. Ikke før for en halv time siden.

Jeg vil så gerne kunne tiltrække de mennesker, der kan bruge min viden til noget i HjertensFryd. Jeg vil så gerne dele glæden over vore magiske liv med andre. Jeg ved, at der lettest opstår flow, når vi er i alignment med vores sjæls ønsker. Derfor har det forvirret mig grænseløst, at jeg med mit kursus Lunar Shakti ikke fik en eneste tilmelding. Jeg har ladet kurset modne over lang tid, jeg har trommet og planlagt, fortalt verdenen, at det var her og haft fuld tillid og stor glæde over at tiden nu var kommet. Det var den bare ikke. På tur med hunden til aften gik det op for mig, at jeg i lang tid har næret mit firma med stort fokus på, hvornår frugterne så modnede og dumpede ned i min hånd. Mit incitament for at nære mit HjertensFryd blev båret af ønsket om at høste (pga bekymringen for at skulle lukke hende ned*). Jeg var kommet væk fra min oprindelige glæde ved blot at være sammen med hende, mærke og nære hendes ønsker med nysgerrighed og lethed. I mit fokus på at høste, var jeg kommet til at tage hende ud af mit hjerte, så hun ikke længere på samme måde var en del af mig. Lidt ligesom at have en veninde, man kun ville være sød ved, så man kunne blive inviteret med til den næste fest og den medfølgende skuffelse over så alligevel ikke at blive inviteret med på trods af alt det gode, man synes at have gjort for hende.

Men ved at jeg nu mærker, at jeg blot ved at tilbringe tid med hende, vil mærke hendes behov, og derved automatisk blive alignet med hende, vil det uundgåeligt føre til høst. Vi må finde ind i det legende og lette for at være i tæt kontakt med hjertets ønsker, vi må som det glade barn have tillid til, at der dukker noget mad op, når vi bliver sultne, at der vil være en varm favn at putte os i når verdenen er hård ved os. Vi må give slip… Vi kan ikke tænke os til næste skridt, det må komme til os og så kan vi tage det, for kun på den måde får vi trådt de nye stier, stoppet op når der er behov og får åbnet os for de støttende kræfter der omgiver os…

Jeg vil super gerne høre, hvad dine erfaringer er med at manifestere, både det der gik super fint og det der slet ikke gik.

Namasté

• I shamanistisk praksis anerkender vi at alt har sin egen bevidsthed og vibration, og det er derfor jeg omtaler HjertensFryd som “hun”