Det har taget mig lang tid at turde nyde min hverdag uden dårllig samvittighed; jeg er gået gennem skyld over ikke at føle, jeg kunne tillade mig så stor luksus det er, at være herre over sin dag. Det har gjort mig utryg at være i tvivl om jeg i næste måned havde råd til hus og hjem, det har gjort mig ked af det når jeg igen og igen har sat smukke skibe i vandet, der sank for øjnene af mig; men det har været og er det hele værd.

Siden jeg tog med på et spirituelt iværksætterkursus og gik selvstændig, har der været afregning ved kasse et på mine valg. Igen og igen har jeg måtte face min følelse af uformåen, af tvivl over, hvad jeg troede var universets træghed, men som jeg nu har indset er mine egne blokeringer og programmeringer.

En af grundene til, at jeg kan gøre det er, at jeg hele tiden har vidst, at det var nødvendigt med professionel og kontinuer hjælp til at holde mit fokus og hovedet oven vande, hvis jeg ville følge mit hjertes vej. Og den beslutning er en af de aller vigtigeste jeg har truffet i mit liv. Det at indgå i et kontinuert forløb hos en dygtig vejleder, der kan se lyset når vi selv føler os afmægtige, en der kan holde os til ilden, når fristelserne til alt muligt andet fjerner os fra vores livsformål er i mine øjne en uundværlig del af det at leve sit liv med høj bevidsthed. Vi kan ikke selv se vores blinde vinkler, vi kan ikke selv finde modet til at gå gennem skyggerne, hvis ikke der er nogen der holder os i vores mest sårbare stunder, og vi kan ikke bryde de gamle mønstre, hvis ikke der er nogen der peger dem ud for os.

Et af mine personlige mål i dette liv er at skrælle så mange lag af mine ubalancer som overhovedet muligt. Jeg vil forløse min egen karma, jeg vil være fri af gamle mønstre, der afholder mig fra at stråle mit lys ud til alle, der har brug for det. Og selvom det kan synes som en uoverskuelig opgave, er det slet ikke sådan det føles at gå i mine sko. Det føles befriende og kraftfuldt at være i stand til at nyde hvert sekund, når der er mulighed for det, det føles modigt at turde stoppe op når jeg opdager en ny blokering, og det føles frisættende at få fat om roden på det, der binder og blokerer mig og få sat det fri.

I disse dage præges mit liv af milde vinde, og i morges vågnede jeg op til en af mine hjemmearbejdsdage. Og hvilken usigelig luksus det var at slumre 1,5 time længere end uret havde vækket mig til, at nyde morgenkaffen i sengen med en kælen hund ved siden af, lige hive pc´en hen over dynen og begynde arbejdsdagen med usigelig lethed fra de bløde dyner er noget, jeg kun kan anbefale. Efter et par timer blev det tid til en morgentur, hvor jeg på markvejen mødte to dejlige damer jeg fulgtes med et stykke, og pga dem og den vej vi valgte, pludselig befandt mig i et lupinhav af smukke farver. At gå hjem med favnen fuld af blomster, hilse vinden og mine ynglingstræer, hjertesøen jeg sjældent ser i disse dage og mærke duften af urterne, vækket af regnens kærtegn var så store gaver, at jeg fik lyst til at dele det med dig. Jeg ønsker sådan for dig, at du vil tage dig tid til at finde lidt flere frirum i dit liv, til at dvæle lidt mere ved det under, som livet også er, at finde trøst i livets cyklus når du føler dig sårbar, og at du vil finde modet til at få hjælp til at få bugt med de bekymringer der gør, at du holder dig tilbage fra at leve fuldt ud.

I HjertensFryd er jeg nu begyndt at tilbyde selvudviklingsforløb, hvor jeg med stor succes har hjulpet alle dem, der har fulgt det, til et mere frit sted. I de rammer bruger jeg alle mine værktøjer til at støtte dig til mere frihed i det liv du har valgt. Jeg holder dig så du finder modet til at mærke, hvad du allerhelst vil bruge din tid på, og jeg sætter lys på de områder, hvor du blokerer for dig selv

En af dem der takkede ja til et forløb, var en arbejdsløs ung mand, med lavt selvværd, der boede hjemme med et begrænset socialt liv. Efter forløbet er han nu blevet fastansat i en virksomhed, hvor han trives, han får står ros af chefen og fester igennem med sine skønne kolleger. Han har nu midler til at få fundet sig en lejlighed, som han leder efter med en af vennerne.

En anden har selv beskrevet hvordan hun oplever forløbet her:

Christina er et fantastisk menneske.
Jeg startede på eet at hendes yogahold, og det var første gang jeg nogensinde havde prøvet yoga, men det var intet problem fordi Christina gav mig en følelse af god tid til at lære bevægelserne. Hendes udstråling dragede mig til at prøve nogle af hendes andre behandlinger for nogle ting jeg har udfordringer med.
Jeg har både prøvet healing og regressionsterapi, og det er meget effektivt. Jeg var skeptisk i starten, men min skepsis er fuldstændig slået til jorden.
Alle burde gøre det for sig selv. Det løser op for ting som har siddet i mange år. Jeg glæder mig til hver gang når jeg laver en ny aftale med Christina, fordi jeg ved jeg får forløst nogle ting hver gang. Tak for dig Christina.

Anne-Lie Nielsen, Sygeplejerske

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad et forløb i HjertensFryd kan bringe dig, er du velkommen til at sende mig en mail på cg@HjertensFryd.com, så vi kan finde tid til en uforpligtende snak og en kop te. hvis det er noget for dig, booker du fire gange og kan derefter beslutte, om der er brug for mere, eller du allerede er godt kørende

Del, print eller send som mail... Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on print
Print
Share on email
Email