På trods af dybe indsigter, klare visioner og en vidunderlig følelse af flow i mit eget indre arbejde, udfordres jeg stadig af at stå ved det, der føles rigtig for mig i min hverdag med børn og mand. – Og det på trods af, at de alle ønsker mig det bedste og støtter mig med alt, hvad de har. Humlen hviler i mit eget skød – så at sige. Jeg oplever igen og igen, at de timer jeg i en stille stund havde forestillet mig skulle dedikeres til jer, der lader sig inspirere af HjertensFryd, ender med at blive brugt på alt det andet, der får hverdagen til at glide, ungerne til at føle sig set, kæresten at føle sig værdsat. Problemet opstår når det står på over for lang tid.
Langsomt begynder min indre kritiker at hviske, hvordan jeg går på kompromis med mig selv for andres skyld. Jeg bliver mere og mere træt af mig selv, opgivende, og fravælger alt for tit at få fat i de venner og veninder, der på magisk vis formår at rumme mig med alt, hvad jeg bærer med mig. I mine svære perioder oplever jeg igen og igen, at mine elskede træder tættere på og fører deres blide hænder ind under mig. Holder mig og lader mig vugge i livets vand. Tidligere følte jeg slet ikke jeg fortjente det, følte mig dum og uværdig, men nu, hvor jeg er begyndt at opdage mønstret, at min sårbarhed ofte omsluttes af den fineste, reneste kærlighed fra dem, der står mig nær, er det anderledes. Jeg er nu begyndt at åbne mig for al den hjælp jeg tilbydes, når jeg har det allersværest.
Jeg fortaber mig ikke længere i min egen elendighed på samme måde som før. Jeg anerkender, at jeg i sandhed er træt af mig selv, at det er ulykkeligt for egoet, at prisen for at bære det fulde ansvar for sit eget liv også er at stikke snuden i den mentale afføring jeg producerer. Jeg lader mig oftere føre af det flow, der omgiver mig. I min indadvendte ulykkelige sindsstemning lader jeg mig føre, lader mig løfte af et kram, der varer længere end det behøvede, af et blik der holder mit, når jeg er ved at slippe kontakten, af en ørn på min vej der inviterer mig til at løfte blikket… Og det er en gave for mig, at være nået til et sted, hvor jeg er omgivet med mennesker jeg elsker og som elsker mig, at jeg formår at være helt omsluttet af mørket uden at føle mig som offer. Helt inderst inde at vide, at mørket har ligeså stor berettigelse og transformerende kraft som at bade i lyset.
Jeg tror ikke vi slipper for dukkha, for smerten, for ubalancerne så længe vi er kød og blod på denne jord; men jeg tror vi kan blive bedre til at tackle dem, at vi ved at stå ved os selv i tiderne med milde vinde får valgt de venner til, der fra deres inderste ønsker os det allerbedste, ligesom vi ønsker det for dem. At vi øver os på at rumme, at der i enhver udfordring hviler en indsigt der kan bringe os videre på vores færd. At vi mærker kærligheden flyder imellem os som mennesker, og vi ved at overgive os til den, vil få øje på helt nye facetter af det liv vi lever.
Tak for dig, der tog dig tid til at dvæle med mig for en stund, og tak til dig Maiken for alt, hvad du er for mig og HjertensFryd
Namasté
