Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hjertensfryd.com/public_html/dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5480

I mange år har jeg bebrejdet mig selv for at være en “vimser”. En kvinde der har det allerbedst med at være igang med mange ting samtidig. Jeg elsker på samme tid at bage brød, rydde op, potte planter om og lave nyhedsbrev iført yogatøj og morgenhår med en halvkold kop kaffe, jeg med jævne mellemrum ikke kan finde.

Jeg har altid troet mit liv ville blive mere effektivt hvis jeg kunne lære at tage en enkelt ting ad gangen og gøre den færdig før næste opgave. Ved at arbejde med accept, er det nu endelig gået op for mig, at jeg er mest effektiv når jeg ikke har en stram A-B plan for min hverdag. Jeg har brug for frihed i mine gøremål, jeg har brug for at skifte mellem opgaverne for at være effektiv. Og det er en befrielse at være der, hvor jeg ikke længere føler mig forkert i det jeg gør. En befrielse at se det, der for andre ligner kaos, men for mig er skønne kreative projekter der sitrer af liv, hver gang jeg falder over dem.

Som mennesker er vi forskellige, min sandhed giver måske slet ikke genklang i dig. Men måske min sandhed kan inspirere dig til at smage på, hvad din er, når du slipper normerne for rigtigt og forkert, burde og skulle, og bare mærker, hvordan du allerhelst vil gå til dine gøremål, og hvad du kan gøre for at styrke din vej i det….

Vil du have input til at arbejde med accept kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og få gratis øvelser til processen <3

Jeg vil super gerne høre, om dine erfaringer med at acceptere dig selv i tråden herunder.

Del, print eller send som mail... Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Print this page
Print
Email this to someone
email