Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hjertensfryd.com/public_html/dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5480

Kære Længsel.

Du har været min faste følgesvend i flere år end jeg kan huske. Dukkede du første gang op da min farfar blev syg? Sneg du dig ind på mit værelse og op ad gulvsprækkerne, sev du op omkring min seng mens jeg sov og var allermest sårbar? Jeg ved det ikke. Men du var med mig på cyklen da jeg længtes efter at bo tættere på skolen, du vaskede op med mig de lange hverdagsaftener med kold stegemargarine, svinekødsfedt og spidse kotelet ben, hvor drømmen om en vidunderlig kæreste vågnede i min unge kvindekrop. Og du martrede mig, da jeg fandt en ung mand at kaste min kærlighed på. Pinte mig med lokkende løfter om alt det der ventede, hvis bare… Du har levet på min skulder, næret dig ved mit håb, hvisket mig i øret og afledt mig fra nuet ved at danse din vanvittige dans omkring mig på tur med hunden. Du har kigget mig over skulderen ved hver eneste sms, der blev udvekslet med den udkårne, indtaget min bedste stol og med høj cigarføring frydet dig, mens jeg videregav dine ord til veninderne. Og jeg blev draget af dine lokkende løfter, lod mig forføre af dit spil, som forårskåde mænd i elverdans.

Når jeg vender tilbage til de steder, hvor du og jeg var tættest sammen, fylder det mig med vemod at erkende, at det du lokkede med blot var illusionens slør. Jeg har aldrig boet så tæt på min daglige “arbejdsplads” som da jeg boede hjemme, 750 m fra skolen. Jeg var ikke en taber fordi jeg valgte at bo 12 km udenfor byen da jeg studerede men derimod en kvinde, hvis store ønske om at bo tæt på vand og himmel manifesterede sig i vores store dejlige lejlighed. Aldrig har jeg nydt så mange solnedgange som der…

Selvfølgelig har du inspireret mig, drevet mig og pisket mig frem, men først nu indser jeg, at der er en anden vej, en vej med tillid. En mulighed for at forbinde mig med det dybeste og smukkeste i hvert øjeblik der er, en given slip på at afsøge stubbe og træer for tegn, der kan opfylde dit behov, men en lænen sig tilbage i Livets Flod, fuldkommen tryg i min uvidenhed og forsvarsløshed…

Indimellem får du alligevel tag i mig; indimellem hvirvles jeg stadig ind i dit sitrende, forførende spind, og jeg længes efter den dag, hvor du og jeg ikke længere skal følges, hvor jeg bliver fri….

Del, print eller send som mail... Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someone