Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hjertensfryd.com/public_html/dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5480

Jeg er meget optaget af, hvordan det kan være, at vi alle sammen igen og igen ryger ind i det her hamsterhjul af uendelige opgaver af mere eller mindre ligegyldig karakter, i forhold til det højere formål med, at vi er kommet her til jorden.

Jeg grubler dagligt over, hvad det er vi søger i materialismen, hvad det er der gør, at vi bliver ved med at ønske os større og bedre og federe ting end dem vi har. En parterapeut sagde i radioen, at det vi i bund og grund længes efter, og særligt i december er nærhed, og at vi ikke når til den nærhed før vi har skabt ro omkring os. Hun delte, hvor vigtigt det var at have dage hvor man tulrer rundt i morgenkåbe og nattøj, og derfor sige nej til nogle af alle julearrangementerne. Alt sammen noget jeg kun kan glæde mig over bliver delt med den danske befolkning. Og så slog det mig ligesom så ofte før, hvorfor det er så svært, hvorfor er næsten alle jeg kender røget ind på motorvejen af opgaver, når det er markvejen vi ønsker at færdes på?
Jeg brød med hamsterhjulet for 5 måneder siden, og det har på ingen måde været en let rejse. Jeg skyndte mig ubevidst at bygge mit eget hamsterhjul, jeg kunne gå rundt i; dels for at føle jeg havde en berettigelse til at være her, når nu mine arbejdstider ikke lå som alle andres, dels for at føle jeg stadig var noget værd i vores kultur, hvor dem der ikke har travlt måske opfattes som nogen der er lidt til overs, og dels for at vise min kæreste og omverden, at jeg var meget interesseret i at kunne klare mig selv økonomisk. Først i løbet af de sidste par uger er jeg trådt helt ud, og jeg nyder hvert et skridt, jeg nu tager. Det er måske at sammenligne med en afvænning fra et givent misbrug, i starten higer man efter det kendte, velvidende at det er stærkt destruktivt.
Pludselig under en dejlig formiddags healing med hænderne på hjerte og yoni forstod jeg, hvorfor vi ender på motorvejen: Det er fordi vi længes sådan efter den ultimative lykke og frihed, at vi dybt inde har en tro på, at hvis vi bare løber lidt stærkere, kommer vi lidt nærmere vores mål, som i mine øjne er det guddommelige. I denne sammenhæng repræsenterer det guddommelige den ultimative lykke og frihed. Friheden til at købe lige hvad man selv og ens unger peger på. Friheden til at rejse lige derhen, hvor man gerne vil i så lang en periode man kunne tænke sig. Friheden til at tage på de kurser, skrive de bøger, male de billeder man altid har drømt om, spise den lækreste mad, have den skønneste partner, hygge med de fineste venner. Det er længslen efter noget bedre, der driver os. Hvad vi ikke har indset er, at vi aldrig vil nå dertil ved at øge vores kapital.
Min dygtige yogalærer sagde engang, at materialismens sult er som at fodre et bål, der blot bliver større og større. Bålet går aldrig ud, sulten vokser blot jo mere næring, vi tilbyder bålet. Og selvom mange kloge ting er sagt i tidernes løb, kan der alligevel gå en del år eller hele liv, før det helt går op for én, hvad der blev sagt… Jeg sad engang til bords med en direktør for et stort pelsfirma, og vi kom til at snakke om penge. Han delte med mig, at hans bekymringer for at have penge nok, var enorme. Hver måned skulle han skaffe penge til sine ansatte, sit sommerhus, sin båd, sin store villa osv. Han føltes på ingen måde mere fri end mig selvom han tjente svimlende summer i sit firma.
Vi længes alle efter mere frihed og kærlighed, og her i december træder det med al tydelighed frem, at vi forsøger at opnå det ad en helt umulig vej. Ateisterne vil næppe kalde det længslen efter det guddommelige, men jeg bruger vendingen fordi det guddommelige i mine øjne repræsenterer det ultimativt frie og ubegrænsede. Når vi ikke tør træde ud af hamsterhjulet, er det pga angsten for at miste den lille snert af frihed, vi allerede føler vi har tildraget os: Muligheden for at tage på ferie flere gange om året, købe store julegaver osv. Vi er bange for at miste den snert af lykke vi allerede har. Det er på den måde angsten for at miste, der holder os i hamsterhjulet og længslen efter frihed der driver os til at tage det næste skridt i den. Vi er blevet slaver af os selv!

Da det endelig lykkedes mig at finde fred med at gå på min markvej, er min følelse af fred og daglig lykke vokset. Nu er det endelig gået op for mit rastløse sind, hvad det vil sige at leve i flow.

I min hverdag blander huslige opgaver sig med HjertensFryds, som blander sig med trommerejser, yoga, healing og små løbeture. Jeg forstår nu, at hver opgave fortjener sin plads, at vasketøjet tager den tid det tager, uanset om jeg gør det klokken 18, hvor jeg hellere vil nyde min familie, eller klokken 11 hvor jeg er blevet øm i skulderen af at sidde ved pc´en. Og jeg tror, det er den største gave jeg nogensinde har givet mig selv, velvidende at jeg aldrig havde klaret det alene. Jeg er blevet støttet, opmuntret, holdt, forkælet og diskuteret med for at nå hertil, og gudskelov for det, for jeg tvivler på hvor lykkelig man bliver, ved at klare sig igennem livet på egen hånd, uden at tillade det sårbare ved at lade sig holde indtil man opdager at vingerne rent faktisk kan bære.
Del, print eller send som mail... Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Print this page
Print
Email this to someone
email