Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hjertensfryd.com/public_html/dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5480

Siden jul har jeg været i et vidunderligt flow af handlekraft på det jeg ønsker at manifestere i mit liv. Det hele kørte på skinner, indtil jeg i sidste uge blev revet omkuld, efter at have hjulpet en kvinde, jeg holder meget af, gennem et voldsomt kaos.

Når jeg går ind i sådanne opgaver, gør jeg det med alt, hvad jeg har, og jeg folder mig ud som den mest kraftfulde valkyrie, hvis det kræves, og det gjorde det her. Efter to dage var jeg fuldkommen flad og måtte hive en hel fredag ud af kalenderen for at fylde næring på mig selv igen.

Det var dumt gjort tænker du måske, og faktisk undrede jeg mig også selv over, hvor meget det havde tæret på mine kræfter, men for mig var det ikke dumt gjort. For mig var det en læring i at gå med livet, også når stormen rusker. Mange af os bilder os ind, at vi er mest i balance, når vi flyder rundt på det blikstille hav og alt er smukt og ligetil, men her gik det op for mig, at det er vores evne til at navigere og ændre kurs, der afgør, hvor god balance vi er i. Ligesom surferen, der med fuld opmærksomhed på bølgerne afbalancerer sit fundament og tilpasser det omstændighederne så hun kan blive stående…

Når stormen er raset af, er det vigtigt at vi nærer os selv, tager en chiller og får mærket ind på, om kursen vi har sat skal justeres efter det sidste stormvejr. At vi nyder livet og ruster os til næste storm, for det eneste der er helt sikkert er, at den nok skal komme…

Nå, men som sagt måtte jeg hive en dag ud af arbejdskalenderen og give plads til at blive genopladet. Jeg brugte alle mine værktøjer; opsøgte naturen, healede, mediterede og trommede på for at forstå meningen med det hele, og bum, kom indsigterne flydende til mig:

 

  1. Uanset hvor stærk og kraftfuld du føler dig, kan du møde udfordringer, som river dig omkuld på et splitsekund. (Vær ydmyg)
  2. Forhold dig til nuet og slip dine planer for dagen når det kræves (Slip kontrollen)
  3. Anerkender vi behovet for at restituere efter store udfordringer, genskaber vi hurtigere balancen (Mærk efter og anerkend kroppens behov)
Del, print eller send som mail... Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Print this page
Print
Email this to someone
email